1. |
Jeg bærer deres lig
07:08
|
|
||
|
Jeg bærer deres lig
om lidt blir her stille
om lidt er det forbi
når brændt er hver en by
livet udspringer påny
jeg følger blot min sjælerod
når jeg pryder dal og hav
med de fortabte sjæles blod
ingen så hvad de trådte under fode
i striden mod magtens trone
jordens tarv - menneskets grav
om lidt er i borte
vi ses ej igen
|
||||
2. |
Skær
08:14
|
|
||
|
Skær
kætter, var din mund
at ej din hale bliver svien
fri os fra det vi ej forstår
led os ej i fristelse
men ødelæg det onde
hvert fortiet ord, blot endnu kvist på bålet
flammernes sult kræver
kast du blot den første sten
thi din sjæl er oh så ren
døden må du lide
thi de frygter hvad de ej forstår
|
||||
3. |
Sorte vand
08:42
|
|
||
|
Sorte Vand
Sejlet er syet af længsler og sorg
skibet bærer en skrøbelig last
hører sirenesang i det fjerne
lænket til skibets mast
ingen vind blæser i mine sejl
kun en rasende storm i mit hjerte
driver i et hav af ensomhed
mens håbet svinder ind
driver i et hav af ensomhed
mens håbet svinder ind
sorte vand
styrer mod afgrundens rand
natten tager min sjæl - det sorte vand
finder på bunden af havet min sidste seng
mit hvilested - det dunkle hav
sorte vand
|
||||
4. |
Stjernerne slukkes
09:50
|
|
||
|
Stjernerne slukkes
Ved aftentid, før solen synker i hav
før den gamle måne opstiger af sin grav
kaster sit blege lys
der blinker svagt på den frosne jord
i iaften blir himmelen stille
skovene tysner mens ilden skær
kom nådesstød ledsaget af død
nattens høst af døde - lægger jorden øde
i nat stjernene slukkes
på himmelen sort
druknet i bålets røg
fra brændende lig
|
||||
5. |
Vættekongen
05:49
|
|
||
|
Vættekongen
for hvert eneste skridt du tager
hver gren du knækker på din færd
i et frostklædt landskab
i tusmørket oplyst af månens skær
en stemme der synger så sagte og leder din vej
der dybt i skovens indre vættekongen venter dig
vættekongen venter
de bar ham over heden en kold decembernat
forfrossen og blå, stiv som et bræt
den stemme der kaldte så sagte ledte din vej
dybt i skovens indre
|
||||
6. |
Glemsomhedens elv
01:24
|
|
||
7. |
Oh måneløse nat
07:05
|
|
||
|
Oh måneløse nat
Oh måneløse nat
mit hjerte flimrer med stjernerne om kap
giv mig et tegn, et månestrejf
oplys for mig den mørke vej
uopnåelig
som stjernerne på himlen
Oh måneløse nat
min tid er inde
her skilles vor vej
herfra jeg må drage alene
Oh måneløse nat
befri mig for min sorg
giv mig et tegn
et månestrejf
uden er jeg så ene
|
||||
If you like AFSKY, you may also like:
supported by 161 fans who also own “Sorg”
NONE a opéré un virage dans Where Life Should Be et ça se confirme davantage dans Damp Chill of Life. Le temps des métaphores est révolu : l'humidité froide, c'est celle des larmes qui coulent sur le visage à cause de la dépression. Tout pleure dans cet album : les guitares typées DSBM grésillent, les solos ("The Damp Chill of Life", "It's Painless To Let Go") sont liquides et coulent, les voix prennent à la gorge ; même le piano, étranglé par les sanglots ("Cease"), est aphone. Insoutenable...
go to album
supported by 157 fans who also own “Sorg”
Mikolaj is a real multi-talent in bass as well as guitar as well as vocals and "Darkside" Maciej's drumming is a well-calibrated 100th-of-seconds-clockwork. Not for nothing is Mgla considered as a standard for a lot of other blacker-than-black metal bands. I hope to see this band live once.....
go to album
supported by 156 fans who also own “Sorg”
What an impressive piece of black metal. This one-man hurricane is pure art. Sgah‘gahsowáh creates an haunting atmosphere. He puts so much soul in his music.
go to album
MERIDIANS OF SACRIFICE
by KORELTSAK
featured on Bandcamp Radio Jan 19, 2024
go to album
Imperium Mortalia
by Dismal Aura
featured on Bandcamp Radio Oct 12, 2023
go to album
Slip into the shadows with this eerie darkambient/dark folk record from Pittsburgh’s Vale.
go to album
Life has gone on long enough
by NONE
supported by 149 fans who also own “Sorg”
On ne frappe pas un homme à terre : c'est ce que dit la règle mais NONE a déjà prouvé qu'il ne les suivait pas et si son album éponyme retirait toute perspective de béatitude spirituelle, Life has gone on long enough, son deuxième opus, nous interdit l'accès au bonheur terrestre. La vie n'a aucune substance et la production plus distante le confirme. Le DSBM s'empare de textures sonores blues, mettant en relief une dépression urbaine. Les cris partent en fumées : ne restent que les pleurs...
go to album
